Bagsværd Lakrids – Classic 160 g | Prisvindende Håndlavet Dansk Lakrids
Classic
Oplev den prisvindende Bagsværd Lakrids Classic, som har gjort dansk lakrids kendt for sin dybe, runde og karamelliserede smag. Classic-varianten fremstilles i Bagsværd med det fineste lakridspulver og udmærker sig ved sin helt særlige konsistens og smagsdybde.
Hemmligheden bag den rige og aromatiske smag er den traditionelle Maillard-reaktion, hvor mælkeprotein og sukker mødes i gryden og udvikler den karakteristiske karamelliserede tone. Når lakridsmassen er færdigkogt, hældes den i forme, hvor den hviler og hærder natten over, før den håndskæres med en robust kniv. Resultatet er en lakrids med perfekt balance mellem sødme, styrke og blødhed.
Bagsværd Lakrids Classic er ideel som gave, til delikatesser, værtskurve eller ren selvforkælelse – en gourmetoplevelse skabt af ægte håndværk.
Min. nettovægt: 160 g
Fremstillet og håndpakket i Danmark.
Vi afsender fra vores lager samme dag, du bestiller.
Hos Bravo´s elsker vi bare Bagsværd Lakrids!
Al den lakrids, som Bagsværd Lakrids fremstiller til Danmark og resten af verden, bliver til på Bagsværd Hovedgade 119-125. Den er skabt af mange glade og initiativrige sjæle. Man kan gå lige ind fra gaden og besøge minifabrikken, der også fungerer som butik.
Ideen om Bagsværd Lakrids startede i hovedet på kemi- ingeniør Søren Beier i julen 2014, hvor han eksperimenterede med lakrids sammen med sin familie. Sønnen Niels hjalp med at dosere salt i gryden, og datteren Nina hjalp med at indpakke produktet til venner og familie. Børnenes mor, Pernille, fik ideen om at lægge lakridsen i en kuvert, så den nemmere kunne sendes ud med posten.
“Den er skabt af mange glade og initiativrige sjæle”
En måned efter, i januar 2015, var der fra nær og fjern stadig mange ønsker om lakridsjulegaver, og det ledte til, at Søren startede forretningen Bagsværd Lakrids med studiekammerat Morten Kornbech Larsen, der ligeledes er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. I de efterfølgende år opfandt de to kammerater chililakrids, ingefærlakrids, salmiaklakrids, sød lakrids, myntelakrids og symfonilakrids.
Bagsværd Lakrids deltog for første gang i det uofficielle DM i lakrids – the Liqourice Taste Award – i 2018, hvor det blev til sølvmedalje. I 2019 bronze. Og i 2020 modtog Bagsværd Lakrids så guldmedaljer i Tivoli af et enigt dommerpanel.
Vi sælger ikke lakridsen fra vores fysiske butik, men afsender fra vores lager samme dag, som du bestiller.